Historien Om

Historien om Brandts Klædefabrik

Brandts Klædefabrik startede som et lille farveri, der lå ud mod Vestergade. Fra 1850 og de næste 100 år frem oplever Brandts Klædefabrik sin storhedstid. I løbet af 1880’erne udbygges fabrikken, og det er på dette tidspunkt, at første del af den nu så kendte, store fem-etagers bygning mod Grønnegade bliver opført. Antallet af væve bliver samtidig tidoblet, fra 6 til 60, og antallet af medarbejdere stiger til 200. I 1897 sælges og omdannes Brandts Klædefabrik til et aktieselskab, og fabrikken skifter navn fra M.K. Brandts til A/S Brandts Klædefabrik. Efter en blomstrende periode udvider klædefabrikken atter i perioden 1910-20, denne gang med Pantheons-bygningen. På dette tidspunkt er Brandts Klædefabrik byens største arbejdsplads med over 600 ansatte, egen sparekasse, idrætsforening, cykelklub og boligområdet. Brandts Klædefabrik er blevet en by i byen.
Fabrikken fejrer i 1969 sit 100-jubilæum.
I 1973 oplever fabrikken det største og mest udbytterige år i sin historie. Det efterfølges imidlertid af oliekrisen, som gjorde det svært at opretholde en tilstrækkelig rentabel produktion. Fabrikken drejer nøglen om i 1977.

Genfødsel som kulturcenter

Allerede i 1976 så den unge lokale arkitekt Kristian Isager mulighederne i Brandts Klædefabrik. Men i lyset af de foregående årtiers nedrivnings- og vejgennembrudsfest i Odense var ideen om at bevare og omdanne et gammel skrummel af en fabrik midt i byen en horribel tanke.
Med kulturrådmand Robert Dalskov Andersen i spidsen kom der efterhånden den fornødne polistiske medvind til projektet, – dog ikke nok til at købe fabrikken. Det blev istedet de to jyske købmænd John Hanssen og Keld Droob som i 1981 købte den 11.000 m2 store grund med 18.000  etagekvadratmeter for godt 6 mill kr
I 1982 startede renovereringen af Brandts Klædefabrik til Danmarks første internationale center for kunst og kultur.  Arkitekt Kristian Isager forestod renoveringen af klædefabrikken. 
Området er i dag en kulturel oase, som både odenseanerne og byens turister sætter stor pris på. Med sin beliggenhed mellem Odenses to gågader, Kongensgade og Vestergade, bliver placeringen ikke meget bedre. Det blev ved omdannelsen af området besluttet, at områdets beboere skulle være halvt offentlige institutioner og halvt liberalt erhverv. Den opdeling har man fastholdt, ligesom hensigten om at lejerne skulle befinde sig inden for kultur, kunst og kommunikation.

Cafe biografen åbner

Den 23. juli 1983 åbnede Cafe biografen som den første indflytter i det omdannede Brandts Klædefabrik. Bag initiativet stod to arkitekter Kjeld Knudsen og Jørgen B Christensen, en cand.mag. Ole Nielsen og en ernæringslærer Karen Krebs.
På 350 m2 i Pantheonsfløjen indrettede vi to biografsale og en cafe.
Ideen til denne kombination var set før i både Århus (Øst For Paradis) og København (Klaptræet), begge steder var filmrepetoiret baseret på mindre kvalitetsfilm snarere end de store Hollywoodbaskere, og cafeen dannede en atmosfærefyldt ramme om de cineastiske oplevelser.

I Brandts Klædefabrik fik vi, udover den ideele beliggenhed, desuden foræret en sjæl fra de gamle stemnings- og lysfyldte fabrikslokaler. Cafe biografen blev en succes fra start.