DOX:BIO 2012
![]()
DOKUMENTARFILM I CAFE BIOGRAFEN
DOXBIO er hele Danmarks biografklub for dokumentarfilm. Mere end 40 biografer i Danmark deltager, og vi er én af dem.
DOXBIO viser hvert år 6 af årets mest lovende og tankevækkende dokumentarfilm fra ind- og udland. Siden konceptet startede i januar 2010 har DOXBIO blandt andet stået bag biografdistributionen af Mads Brüggers Ambassadøren, filmen Svend om Svend Auken, The Good Life, Food Inc. og den Oscar-nominerede Waste Land.
Alle DOXBIO film vises traditionen tro ved én stor simultanvisning på tværs af Danmark.
Men husk: Filmene vises kun én gang i mange af biograferne, så husk at skrive datoerne ned, eller kom indenfor og få en kopi af DOXBIO-programmet.
Programmet i 2012 er følgende:
1/2: TESTAMENTET af Christian S. Jepsen
4/4: NED I AFGRUNDEN af Werner Herzog
6/6: FREE THE MIND af Phie Ambo
22/8: LEJ EN FAMILIE A/S af Kaspar Astrup Schröder
3/10: ÅRETS OVERRASKELSE (den mest interessante film fra årets filmfestivaller)
7/11: FREE MEN af Joshua Oppenheimer.
OBS: INTET MEDLEMSSKAB – BILLETTER KØBES ENKELTVIS HER I BIOGRAFEN.
_________________________________
DOXBIO-GAVEN:
Kunne du tænke dig at give 2 eller 6 dokumentarfilm-oplevelser i gave?
Det er nu muligt at købe en fint indpakket gave med billetter til DOXBIO. Gå ind på linket nedenfor. Du vælger selv til hvilken biograf, hvor mange af filmene billetterne benyttes til og hvem gaven skal sendes til.
Køb gaven her (Prisen er henholdsvis 140 kr. og 360 kr. for seks billetter)
_________________________________
NED I AFGRUNDEN - PREMIERE 4. APRIL
En fortælling om død, en fortælling om liv..
For 9 år siden ville to teenagere fra Texas ud på en tur i en rød Camaro. De dræbte 3 mennesker, da de stjal den. Jason Burkett fik livstid og Michael Perry dødsstraf. Herzog taler med Michael 8 dage inden han skal henrettes. Med Jason og den kone han har giftet sig med i fængslet på hver sin side af en tyk skudsikret væg. Med Jasons far, Delbert Burkett, der også sidder i fængsel. Med de pårørende til de dræbte og med en bøddel, der efter 125 henrettelser ikke er i stand til at varetage sit job længere.
Filmen er et kig ind i den menneskelige sjæls afgrund, og hvorend du kigger hen åbner en ny afgrund sig.
Werner Herzog er tysk filminstruktør, producer, manuskriptforfatter, skuespiller og operainstruktør. Han er en af Tysklands vigtigste filmmagere og har en lang række af nomineringer og priser bag sig for både sine dokumentar- og fiktionsfilm. Han har blandt utallige film lavet "Aguirre, den gale erobrer" (1972), "Fitzcarraldo" (1982), samt filmen "Grizzly Man" (2005)og "Cave of Forgotten Dreams" (2010). Født 1942.
TRAILER


© 2012 Cafe biografen | Brandts Passage 39-41 | 5000 Odense C | Tlf.: 66 13 16 16 | Fax: 63 11 59 59 | E-mail: